Sådan hjælper jeg partnergrupper med at styrke samarbejde, roller og strategisk fokus

At drive en virksomhed som partnergruppe er en balancekunst. På den ene side er alle medejere og derfor dybt engagerede. På den anden side skal man samtidig kunne samarbejde, træffe beslutninger og bevare et strategisk fokus som ét samlet ledelsesteam, selv om man ikke altid er enige.

Når samarbejdet bliver komplekst
Mange partnergrupper oplever, at samarbejdet glider i perioder, men også, at der kan opstå uklarhed om roller, ansvar og beslutningskraft. Det er helt naturligt. For partnere har ofte forskellige styrker, perspektiver, ledelsesstile og prioriteringer.

Det kan føre til

  • Utydelige roller og overlap i ansvar
  • Uens forventninger til hinanden
  • Forskellige idéer om virksomhedens retning
  • For mange dag-til-dag beslutninger – og for lidt fokus på det strategiske

Min rolle som ekstern facilitator
Når jeg arbejder med partnergrupper, er mit udgangspunkt at skabe et trygt og neutralt rum, hvor alle kan byde ærligt ind. Jeg faciliterer drøftelser, hvor vi sammen får sat ord på, hvad der fungerer, og hvad der spænder ben.

Ofte handler det om at få tydeliggjort

  • Hvad er jeres fælles vision og retning?
  • Hvilke roller har I – og hvilke roller bør I have?
  • Hvordan fordeler I ansvar og mandat, så beslutninger kan træffes effektivt?
  • Hvad forventer I af hinanden – både som partnere og som ledere?

Undervejs arbejder vi både strategisk og lavpraktisk. Jeg hjælper med at strukturere samtalerne, så I får taget de svære, men nødvendige snakke og får dem omsat til klare aftaler og handlinger.

Fokus og fælles retning
Et centralt punkt i forløbet handler om at finde tilbage til det strategiske fokus. Når partnergruppen står samlet om visionen, bliver det langt lettere at prioritere, fordele opgaver og holde balancen mellem drift og udvikling. Det skaber ikke bare ro i toppen. Det mærkes i hele organisationen.
Derfor er det værd at tage sig tiden til at få afstemt roller, forventninger og fokus. Det giver et solidt fundament for samarbejde, beslutninger og den fremadrettede strategiske retning.

Recent Posts

Kontakt mig

Interesseret i at vide mere?

Ring og få en uforpligtende snak på

40 44 35 22