HR-chefens svære rolle

Rollen som HR-chef er en af de mest komplekse og ofte undervurderede i organisationen. HR sidder midt i spændingsfeltet mellem ledelse og medarbejdere, mellem strategi og drift, mellem fortrolighed og forretningsmål. Det er et krydspres, hvor man skal kunne balancere både relationer, resultater og realiteter, og det skal ofte gøres uden at have det fulde mandat til at træffe beslutningerne selv.

Forventningerne til HR er høje. Der skal leveres på alt fra rekruttering og trivsel til strategisk udvikling, ledelsesrådgivning og organisationsdesign. Samtidig forventes HR at være kulturbærer, fortrolig sparringspartner, intern rådgiver og samtidig holde fokus på virksomhedens strategiske retning.

Det kan være en (mildt sagt) krævende balance.

Når jeg samarbejder med HR-chefer, ser jeg ofte, hvordan kompleksiteten i rollen kan skabe tvivl og pres. Mange oplever, at de står alene med opgaven, når strategien skal omsættes til konkret adfærd i organisationen. Samtidig skal HR være garant for både forretningens mål og for medarbejdernes trivsel. Og det kræver i den grad mod, overblik og tydelig prioritering.

HR har (også) brug for ekstern sparring

Når rollen som HR er mere end almindeligt udfordrende, kan ekstern sparring være en vigtig støtte. Her får den HR-ansvarlige et fortroligt rum, hvor hun kan vende dilemmaer, udfordre egne perspektiver og få et neutralt blik udefra.

Og når HR selv får sparring og udvikling, så bliver funktionen også stærkere og mere strategisk funderet. Og det er selvsagt til gavn for hele organisationen.

HR-chefens rolle er ikke bare at støtte andre, men også at sikre, at hun selv står stærkt. Det er en forudsætning for at kunne lykkes med det, der i bund og grund er HR’s største opgave: at skabe rammerne for, at mennesker og forretning kan udvikle sig side om side.