Styrk samarbejdet med en workshop om persontyper

I mange teams tror vi, at vi kender hinanden godt. Men under overfladen gemmer der sig ofte forskelligheder, som kan skabe misforståelser, irritation og unødige konflikter.

Nogle trives i struktur og planlægning, mens andre har brug for andre i spontanitet og hurtige beslutninger. Nogle går op i fællesskabet, mens andre har fokus på at nå resultater.

Det er alt sammen naturlige forskelle, men de kan udfordre samarbejdet, hvis vi ikke forstår, hvorfor andre opfører sig, som de gør, og hvorfor vi selv reagerer, som vi gør.

Derfor kan en workshop om persontyper være en øjenåbner for et team. Når man får indsigt i både egne og andres præferencer, skaber det forståelse, respekt og langt stærkere samarbejde.

Hvad sker der på en workshop om persontyper?

Jeg lægger altid ud med at fortælle, hvilke persontyper der findes. Her kommer jeg blandt andet in på

  • Hvad motiverer dem?
  • Hvad dræner dem?
  • Hvordan kommunikerer de bedst?

Herefter kobler jeg den læring direkte til jeres hverdag. Nu får teamet lov at reflektere og debattere, hvor de selv og deres kolleger ligger, og hvordan de kan bruge den viden til at samarbejde mere effektivt. Her opstår der heldigvis ofte grin, genkendelse og ikke mindst lettelse:
”Nå, så det er derfor, vi nogle gange taler forbi hinanden!”

Den vigtigste del er dialogen

Det største udbytte kommer, når teamet begynder at tale åbent om, hvad forskellighederne betyder i praksis.

  • Hvordan kan vi bruge hinandens styrker bedre?
  • Hvornår spænder vi ben for hinanden – uden at mene det?
  • Og hvordan kan vi kommunikere tydeligere i hverdagen?

Som ekstern facilitator hjælper jeg med at skabe det trygge rum, hvor alle kan sige deres mening. Jeg sørger for, at alle perspektiver bliver hørt, og at samtalen bliver både ærlig og konstruktiv.

Hvad teamet står tilbage med

Efter en workshop om persontyper oplever mange teams

  • Større forståelse og tillid
  • Mere tydelig kommunikation
  • Mindre frustration og færre misforståelser
  • En fælles bevidsthed om, hvordan man får det bedste frem i hinanden

Kort sagt, I får et team, der samarbejder, kommunikerer og trives bedre, fordi I virkelig forstår hinanden.

Recent Posts

Kontakt mig

Interesseret i at vide mere?

Ring og få en uforpligtende snak på

40 44 35 22